Lundehusskolen søger tre lærere [Denmark]


 

Er du imødekommende, tålmodig, god til at bevare fokus i en travl skolehverdag, og har du erfaringer med skolens elevgrundlag? Så er det lige dig, vi står og mangler på Lundehusskolen.

Vi er en skole på Nørrebro/Bispebjerg, der har brug for tre lærere, der har lyst til at udvikle sig sammen med os – børn, personale og ledelse. Lundehusskolen er i dag en tosporet skole fra 0.-9. klasse Vi er afdelingsopdelt fra 0. til 5. klasse og fra 6. til 9. klasse. Desuden er der tilknyttet en specialklasserække og fritidsordning.

Hos os får du omsorgsfulde kolleger, som er engagerede, hjælpsomme, sociale og parate til at modtage nye samarbejdspartnere. Alle brænder for deres fag og elever! Derfor forventer vi også lidt af en ildsjæl til jobbet. Vi værner om engagement, nærvær, ligeværd, tillid og respekt udtrykt i vores kernebudskab ”Plads til mig”.

Vi søger en lærer med matematik som hovedfag til 6. årgang og derudover naturfag i udskolingen. I skemaet kan der også indgå øvrige praktisk-musiske fag på hovedsagelig 6. årgang.

Vi søger to lærere, som kan, og har lyst til, at undervise i 0.- 5. kl. Vi søger dansk som hovedfag på 1. årgang og derudover til musik samt håndværk og design.

Lundehusskolen er midt i en udvikling, hvor vi skal være forældrenes foretrukne skolevalg igen – vi er godt på vej. Vi har en dialog- og tillidsbaseret tilgang, og du har mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Vores udgangspunkt er, at man ikke må være alene om opgaven, men at vi udvikler os sammen.

Vi har særlig fokus på at styrke skolens pædagogisk læringscenter (PLC) og ressourcecenter (RC). At få opbygget fælles standarder for undervisningen og faglige indsatser samt at skabe en tydelig og attraktiv profil ved at åbne skolen op. Her har vi bl.a. oprettet særlige linjer, som alle børn fra 0.-9. klasse kan vælge imellem.

Vi håber, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os og bidrage til, at Lundehusskolen bliver forældrenes foretrukne valg igen.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er fastansættelser med tiltrædelse den 1. august 2023.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kim Stenholm Paulsen, afdelingsleder for 0.-5. kl. Eva Vedde Aagaard afdelingsleder for 6.-9. kl. eller Bodil Mul på 3366 4102.

Du kan læse mere om os vores på vores hjemmeside: https://lundehus.aula.dk/ eller på Facebook: www.facebook.com/Lundehusskolen

Søg via linket senest fredag den 26. maj 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22.


 

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال